Fuglereder
En fuglerede er et af naturens mest forfinede byggerier. Lær hvordan danske fugle vælger placering, samler materialer og forsvarer deres reder gennem ynglesæsonen.
En fuglerede er ikke et hjem i menneskelig forstand. Den er et yngleværktøj, bygget med ét formål: at få æggene udruget og ungerne flyvefærdige inden rovdyr opdager dem. Hver art har udviklet sin egen byggemetode gennem millioner af års evolution, og placeringen er ofte mindst lige så vigtig som selve konstruktionen. En solsort kan kassere en halvfærdig rede tre gange og bygge fra bunden et nyt sted, hvis hun fornemmer at en kat har bemærket placeringen.
I Danmark yngler over 200 fuglearter, og deres reder spænder fra de simpleste fordybninger i grus til hængende kunstværker af mos og spindelvæv. Denne guide gennemgår de vigtigste redetyper, materialerne fuglene bruger, og hvordan du selv kan hjælpe ynglefuglene gennem en kritisk periode i deres liv.
Fem hovedtyper af fuglereder
Skålformede reder i grene
Den klassiske fuglerede mange forestiller sig. Bygget af kviste, græs og mos i en gaffel mellem grene 2-10 meter over jorden. Solsorten, sangdroslen og bogfinken bruger denne type. Skålen har typisk en diameter på 10-15 cm og fores indvendigt med blødere materialer som dyrehår og fjer.
Placering: Buske og lave træer, 1-5 meter over jorden.
Hule-reder i træer og fuglekasser
Fugle der yngler i hulrum, enten i naturlige træhuller, gamle spættehuller eller menneskeopsatte fuglekasser. De fleste mejser hører til denne gruppe. Fuglene fylder hullet med en blød rede af mos, dyrehår og fjer. En blåmejse kan bruge 1000-1500 byggeture om dagen i de mest intensive dage.
Placering: Træhuller, gamle spættehuller, fuglekasser.
Reder på jorden eller i tæt vegetation
Mange jord-rugende arter skjuler reden i højt græs, lyngheder eller mellem siv. Reden er ofte simpel, blot en fordybning foret med græs, og afhænger af kamuflage frem for placering for at undgå rovdyr. Hvis du går i lange grasarealer i april-juni, så hold dig til stierne for at undgå at skræmme rugende fugle.
Placering: Græsmarker, hede, eng og lysåbne områder.
Hængende eller indvævede reder
Mest avancerede konstruktioner. Pungmejsen bygger en hængende lukkkrede af plantedun og spindelvæv, der ligner en lille filtkugle. Dette er sjældne reder i Danmark, men forekommer ved særligt egnede vådområder med pil og rør. De tager 2-4 uger at bygge og er små mesterværker af håndværk.
Placering: Vådområder med pil, ahorn og elm.
Klippe- og bygningsreder
Fugle der yngler på lodrette overflader - klipper, klippevægge og bygningers facader og tagudhæng. Mursvalen bygger sin rede af mudder og spyt klistret op under et tagudhæng. En typisk svalerede genbruges år efter år, både af forældrefuglen og af afkommet senere. På Stevns Klint og i Skagen er klipper hovedsaglige redepladser.
Placering: Klipper, broer, gamle bygninger og siloer.
Materialer i en fuglerede
Kviste og pinde
Bærende struktur i de fleste reder. Brugt som ramme der vævers sammen.
Mos
Polstring og isolering. Fugle skifter ofte mos midt i ynglesæsonen for at holde reden sund.
Dyrehår
Indvendig foring. Fugle samler ofte hår fra heste, hjortevildt og hjortelort.
Fjer
Den blødeste foring. Især brugt i mejsereder og fuglekassesreder.
Spindelvæv
Naturligt klister. Bruges af blandt andet løvsangere til at binde reden sammen.
Plantefibre og lav
Kamuflage. Fugle vælger materialer der matcher omgivelserne.
Mudder og spyt
Konstruktionsmateriale hos svaler. Bygger lufttørrede mursten.
Plastik og snor
Moderne tilskud. Desværre fundet i 80% af alle bystater i danske byer ifølge studier.
Hvornår på året bygger fugle reder?
Marts
De første standfugle som solsort og musvit begynder at samle materialer. Løvtræerne er endnu nøgne, så reder bygges ofte i nåletræer eller tæt vintergrøn vegetation.
April
Hovedperioden for redebygning. Trækfugle ankommer og kaster sig over byggeriet. Det er nu du oftest ser fugle med næbbet fyldt med materialer.
Maj-juni
De fleste reder er færdige og indeholder æg eller unger. Anden runde af mejser og solsorte begynder ny redebygning hen mod slutningen af juni.
Juli-august
Sene yngleforsøg fra arter som gulspurv og tornirisk. Det er også tiden hvor du kan finde efterladte reder på grenene som løvets falder.
Sådan beskytter du fuglereder i din have
Udskyd hækklipning
Fra 1. april til 31. juli bør du undgå at klippe hække og buske i haven. Det er ynglesæsonen for langt de fleste arter, og en uventet klipning kan ødelægge en rede der har taget ugevis at bygge. Hvis du absolut skal klippe, så tjek først alle indre grene grundigt for reder eller flagrende forældrefugle.
Hold katten inde i ynglesæsonen
Tamkatte dræber ifølge en undersøgelse fra Dansk Ornitologisk Forening millioner af danske fugleunger hvert år. Hvis du har kat, så hold den inde i de første morgentimer (5-9) hvor unger forlader reden, eller sæt en bjælde på halsbåndet så fuglene kan høre den nærme sig.
Lad faldne grene og blade ligge
En lille bunke kviste og blade i et hjørne af haven er en gave til fuglene. Det er deres byggemarked. Mejser og solsorte plukker mos, finker tager græsstrå, og spætmejser graver i bunken efter foderdyr til ungerne. Lad bunken ligge fra februar til juli og gør først ryddet om efteråret.
Sæt fuglekasser op i februar
En fuglekasse opsat senest i februar bliver ofte beboet samme år. Hule-rugende arter som blåmejse og musvit har sværere ved at finde naturlige hulrum i moderne haver, og en velplaceret kasse kan være forskellen mellem et ynglepar og ingen ynglefugle på en grund.
Ofte stillede spørgsmål om fuglereder
Hvornår bygger fugle reder i Danmark?
De fleste danske fugle bygger reder fra slutningen af marts til juni. Standfugle som solsort og musvit starter først, mens trækfugle som løvsanger og gøg ankommer i april og bygger gennem hele maj. Anden ynglerunde forekommer i juli for arter med flere kuld om året.
Er det lovligt at flytte en fuglerede?
Nej. Alle danske vildtlevende fugle og deres aktive reder er beskyttet af jagt- og vildtforvaltningsloven. Det er ulovligt at fjerne, ødelægge eller forstyrre en aktiv rede med æg eller unger uden særlig dispensation fra Naturstyrelsen. Tomme reder uden æg kan flyttes uden problemer udenfor ynglesæsonen.
Bruger fugle samme rede igen næste år?
Det varierer fra art til art. Småfugle som mejser, solsort og finker bygger som regel ny rede hvert år, da gamle reder er fyldt med parasitter. Større arter som storke, ravne og rovfugle bruger derimod samme rede i mange år, hvor de tilføjer nyt materiale hvert forår - en stork-rede kan blive over 1 meter tyk og veje hundredvis af kilo.
Hvad gør jeg hvis jeg finder en fuglerede med unger?
Lad reden være helt i fred og hold afstand. Forældrefuglene vender tilbage så snart du går væk - de er aldrig langt væk. Hvis en unge er faldet ud af reden og du kan se reden tæt ved, kan du forsigtigt lægge den tilbage (myten om at moderen forstøder unger der har lugtet menneske er ikke sand). Hvis du finder en såret eller forældreløs fugleunge, kontakt nærmeste vildtplejestation.
Relaterede guides
Kilder og yderligere læsning
- Dansk Ornitologisk Forening - Yngleadfærd - Fakta om hvordan danske fugle yngler.
- Naturstyrelsen - Beskyttelse af ynglefugle og vildtforvaltning i Danmark.
- Fuglekasser - komplet guide - Sådan giver du hule-rugende fugle et godt ynglested.
- Fugle i haven - Tiltræk og beskyt ynglefugle gennem hele sæsonen.