Fugleinfluenza
Foto: P-O Rehnberg (CC BY-SA 4.0) / Wikimedia Commons
Smittesituationen ændrer sig hen over året. Denne side forklarer sygdommen og de faste principper. Risikoniveau, opstaldningspåbud og aktuelle indberetningskriterier fastsættes af myndighederne og ændres løbende - tjek altid fvst.dk for den gældende status, inden du handler. Fuglelex er en fugleressource, ikke en myndighed.
Fugleinfluenza er en smitsom virussygdom hos fugle, forårsaget af influenza A-virus. Den har altid været til stede i naturen, men siden 2021 har en højpatogen H5N1-variant spredt sig over næsten hele kloden og ramt vilde fuglebestande i et omfang, der er uden fortilfælde i moderne tid. For fuglekiggeren er det ikke længere en abstrakt landbrugssygdom, men noget man møder på stranden.
Virus findes i to grundformer. De lavpatogene varianter cirkulerer naturligt blandt vilde ænder, som ofte ikke bliver mærkbart syge - det er sådan smitten flyttes langs trækruterne uden at nogen opdager det. De højpatogene varianter, som H5N1, opstår typisk når lavpatogent virus kommer ind i et tætbefolket fjerkræhold og muterer. De kan dræbe en stor del af en flok på få dage og smitter tilbage til de vilde fugle.
Hvilke fugle rammes?
Ænder, gæs og svaner
Vandfuglene er virussets naturlige værter. Mange ænder kan bære lavpatogene varianter uden at blive syge, og det er blandt andet derfor virus spredes over kontinenter langs trækruterne. Med de højpatogene varianter dør især gæs og svaner i stort tal, ofte flere fugle på samme rasteplads inden for få dage.
Måger og terner
Kolonirugende arter er ekstra sårbare, fordi fuglene sidder tæt. Hos hættemåge og flere ternearter er der set udbrud, hvor en betydelig del af en koloni døde i løbet af en enkelt ynglesæson.
Havfugle
Udbruddet i Nordeuropa fra 2021 og frem ramte havfuglekolonier hårdt. Havsule, ride og flere alkefugle mistede store dele af deres ynglebestande i Nordsø-området, og dødeligheden var så høj, at den kunne aflæses direkte i bestandsopgørelserne.
Rovfugle og ådselædere
Havørn, musvåge, vandrefalk, krager og måger smittes typisk ved at æde syge eller døde fugle. Havørnen er blandt de arter, der herhjemme og i Nordtyskland har lidt mærkbare tab, fordi den lever af netop de vandfugle, der bærer virus.
Havens småfugle
Mejser, finker, solsorte og de øvrige spurvefugle rammes langt sjældnere og spiller kun en lille rolle i smittespredningen. Det er ikke det samme som ingen risiko, men det er baggrunden for, at fodring af havens fugle normalt ikke bliver frarådet under et udbrud.
Se de arter der er mest udsatte, i oversigterne over vandfugle, strandfugle og rovfugle.
Symptomer hos vilde fugle
Du kan ikke stille en diagnose i felten - kun en laboratorieundersøgelse afgør sagen. Men følgende tegn er dem, myndighederne beder folk holde øje med, og de er alle grund nok til at holde afstand.
Manglende balance og drejet hals
Fuglen kan ikke holde hovedet lige, vrider halsen bagover eller drejer den i cirkler. Det er et af de mest karakteristiske tegn, fordi virus kan angribe nervesystemet.
Manglende flugtreaktion
En vild fugl der lader dig komme helt tæt på uden at flygte, er alvorligt syg - uanset årsagen. Svaner og gæs, der bliver siddende når man nærmer sig, er et klassisk fund.
Uklare, tårende øjne
Vandige øjne, hævede øjenomgivelser og næsesekret ses hos mange smittede fugle.
Kramper og rystelser
Ukontrollerede bevægelser, rysten på hovedet og lammelser i ben eller vinger.
Flere døde fugle samme sted
Det tydeligste signal er ikke den enkelte fugl, men mønsteret. Finder du flere døde vandfugle på samme strand eller sø inden for kort tid, er det den situation myndighederne gerne vil høre om.
Pludselig død uden tegn på skade
Fugle uden synlige kvæstelser, uden tegn på rovdyrangreb og i tilsyneladende god foderstand.
Fem regler når du finder en syg eller død fugl
Rør den ikke
Undlad at samle fuglen op, uanset hvor synd du synes det er. Hold også afstand med hænder, jakkeærmer og tasker. Har du alligevel været i kontakt med fuglen eller med jord og vand omkring den, så vask hænder grundigt med sæbe og skift tøj.
Hold hunden i snor
Hunde skal væk fra døde fugle. Ud over risikoen for smitte er en hund, der har snuset og slikket ved et kadaver, en effektiv måde at flytte virus hjem til et hønsehold på sine poter.
Anmeld fundet
Fødevarestyrelsen står for overvågningen af fugleinfluenza i Danmark og ønsker især meldinger om døde svaner, gæs, ænder, måger, rovfugle og ugler - og om fund af flere døde fugle på samme sted. Indberetningsvejledningen og de aktuelle kriterier ligger på fvst.dk.
Lad fuglen ligge til du får besked
Myndighederne afgør, om fuglen skal indsamles og undersøges. Fjerner du den selv, forsvinder muligheden for at få den testet, og et lokalt udbrud kan blive opdaget for sent.
Har du fjerkræ, så skift fodtøj
Har du høns, ænder eller andet fjerkræ derhjemme, så gå ikke direkte fra stranden eller søbredden ind i hønsegården. Skift fodtøj og tøj først. Det er den mest almindelige måde smitten kommer ind i et lille hobbyhold.
Har du høns? Fire ting der virker
Langt de fleste danske udbrud i hobbyhold starter samme sted: vilde fugle får adgang til foder eller vand, eller smitten bæres ind på fodtøj. Det kan man gøre noget ved.
Hold de vilde fugle ude
Foder og vand må ikke stå tilgængeligt for vilde fugle, og fjerkræet må ikke drikke overfladevand fra søer og åer. Overdækket foderplads, tætte foderspande og drikkevand fra hanen fjerner størstedelen af risikoen i et hobbyhold.
Vær klar til et opstaldningspåbud
Når risikoniveauet stiger, kan Fødevarestyrelsen påbyde, at alt fjerkræ holdes indendørs eller under fast tag og med tætte sider. Et overdækket løbegård-areal, der kan tages i brug med kort varsel, sparer megen hovedpine, når påbuddet kommer.
Registrér dit hold
Også små hobbyhold skal være registreret. Registreringen er det, der gør, at du får direkte besked, hvis der bliver oprettet en beskyttelses- eller overvågningszone omkring din adresse.
Mistanke skal meldes straks
Fugleinfluenza er en anmeldepligtig sygdom. Dør flere fugle pludseligt i dit hold, falder æglægningen brat, eller bliver fuglene sløve med blålige kamme, skal du kontakte din dyrlæge eller Fødevarestyrelsen med det samme - ikke vente og se tiden an.
Foderbræt og fuglebad under et udbrud
Skal du stoppe fodringen?
Som hovedregel nej. Havefodring rammer mejser, finker, solsorte og spurve, som kun sjældent smittes og ikke er væsentlige spredere af virus. Anbefalingen om at stoppe fodring gælder, hvis du selv har fjerkræ, eller hvis myndighederne udmelder det specifikt for et område. Vandfugle - ænder og svaner ved søen - er en anden sag: brødfodring samler mange fugle tæt på ét sted og er af flere grunde en dårlig idé.
Hygiejne på foderpladsen
Uanset fugleinfluenza er et snavset foderbræt en smittevej for salmonella, trichomonose og andre fuglesygdomme, der hvert år slår danske havefugle ihjel. Rengør foderbræt og fuglebad mindst en gang om ugen med varmt vand og en stiv børste, brug automater hvor foderet ikke ligger i afføring, og flyt foderpladsen et par meter en gang imellem. Se den fulde metode i guiden til fuglefodring.
Finder du døde fugle ved foderbrættet
Tag foderbrættet ned i et par uger, rengør det grundigt, og lad fuglene sprede sig. Det gælder ved enhver ophobning af døde havefugle, uanset om årsagen viser sig at være fugleinfluenza eller en af de langt hyppigere bakterie- og parasitsygdomme.
Risikoen for mennesker
Fugleinfluenza er først og fremmest en dyresygdom. Smitte til mennesker er sjælden og kræver som regel tæt eller længerevarende kontakt med syge fugle, deres afføring eller stærkt forurenede miljøer - i praksis næsten udelukkende hos folk der arbejder i erhvervsmæssige fjerkræhold eller håndterer syge fugle uden beskyttelse. Sundhedsmyndighederne vurderer risikoen for den almindelige befolkning som lav.
Virus overlever ikke tilberedning. Gennemstegt fjerkrækød og gennemvarmede æg udgør ikke en smitterisiko, og der er ingen grund til at lade være med at spise kylling under et udbrud.
Er du alligevel nødt til at håndtere en død fugl - for eksempel efter anvisning fra myndighederne - så brug engangshandsker, undgå at hvirvle støv og fjer op, og vask hænder grundigt bagefter. Bliver du syg med feber og luftvejssymptomer inden for en uge efter tæt kontakt med syge fugle, så nævn kontakten når du kontakter lægen.
Ofte stillede spørgsmål om fugleinfluenza
Hvad er forskellen på lavpatogen og højpatogen fugleinfluenza?
Lavpatogen fugleinfluenza giver ofte få eller ingen symptomer og cirkulerer naturligt blandt vilde ænder. Højpatogen fugleinfluenza, som H5N1, kan dræbe størstedelen af en flok inden for få dage. De højpatogene varianter opstår typisk, når lavpatogent virus kommer ind i et tætbefolket fjerkræhold og muterer der.
Hvornår på året er risikoen størst?
Traditionelt stiger risikoen i efteråret og vinteren, når millioner af vandfugle trækker sydpå og samles på de samme rastepladser. De seneste års H5N1-udbrud har dog også ramt ynglekolonier midt om sommeren, så mønsteret er mindre forudsigeligt end tidligere.
Kan man vaccinere fjerkræ mod fugleinfluenza?
Vaccination af fjerkræ er teknisk muligt og anvendes i enkelte EU-lande, men det er reguleret stramt, fordi vaccinerede fugle kan bære virus uden at vise symptomer og dermed sløre overvågningen. Reglerne for hvad der er tilladt i Danmark, fastsættes af Fødevarestyrelsen.
Kan hunde og katte blive smittet?
Der er beskrevet tilfælde hos pattedyr, blandt andet ræve og enkelte katte, der har ædt smittede fugle. Det er sjældent, men det er grunden til, at hunde bør holdes i snor omkring døde vandfugle, og at katte med fordel holdes inde i områder med aktivt udbrud.
Er det stadig i orden at gå på fugletur?
Ja. Almindelig færdsel i naturen med kikkert og afstand udgør ingen nævneværdig risiko. Hold dig fra døde fugle, gå uden om afspærringer ved kolonier, og undgå at gå direkte fra en strand med døde vandfugle ind i et fjerkræhold. Vil du bidrage, kan du melde dine fund ind - både til myndighederne og i DOFbasen, hvor data indgår i overvågningen af bestandene.
Relaterede sider
Kilder og yderligere læsning
- Fødevarestyrelsen (fvst.dk) - Myndigheden bag overvågning, risikoniveauer, opstaldningspåbud og indberetning af døde vilde fugle. Den eneste gyldige kilde til aktuelle regler.
- Statens Serum Institut (ssi.dk) - Vurdering af smitterisiko for mennesker og overvågning af influenzavirus i Danmark.
- Dansk Ornitologisk Forening - Konsekvenser for de danske fuglebestande og indberetning af fund via DOFbasen.
- WOAH - Avian Influenza - Verdensorganisationen for dyresundhed med den globale udbredelse og de faglige definitioner af lav- og højpatogen fugleinfluenza.
- Vandfugle - Artsoversigt over de danske ænder, gæs og svaner.