Svaler og mursejlere
Foto: Malene Thyssen (CC BY 2.5) / Wikimedia Commons
Der er ingen fuglegruppe i Danmark, der bliver forvekslet så konsekvent som denne. Alle fire arter jager insekter i luften, alle fire har smalle vinger og kløftet hale, og alle fire ses næsten kun som silhuetter mod en lys himmel. Men de er lette at skille ad, når du ved hvad du skal se efter - og den ene af dem er slet ikke en svale.
Mursejleren tilhører en helt anden orden end svalerne og er nærmere beslægtet med kolibrier end med landsvalen, den flyver side om side med. Ligheden er et skoleeksempel på konvergent udvikling: to fjerne slægtninge, der er formet ens af den samme opgave, nemlig at fange små insekter i høj fart. Nedenfor får du først de fire arter enkeltvis, derefter en hurtigtest til feltet, ankomstkalenderen og det praktiske om reder, regler og hvad der reelt hjælper bestandene.
De fire arter
Landsvale
Hirundo rustica
Sikreste kendetegn
Lange, tynde halespyd og rødbrun strube
Den svale de fleste tænker på. Blåsort skinnende overside, cremehvid underside og en dyb, rustrød plet på pande og strube, adskilt fra bugen af et mørkt bånd. Halen er dybt kløftet med to lange, trådtynde spyd, der er længst hos gamle hanner. Flugten er lav og svingende hen over græsset og vandoverfladen.
Rede
Åben skålformet mudderrede på en bjælke eller et fremspring inde i en stald, en carport eller et udhus. Landsvalen skal kunne flyve ind - en åben dør eller et knust rudehjørne er hele forudsætningen.
Stemme
Kvidrende, sludrende sang fra en ledning, der slutter i en tør, snurrende raslen.
Bysvale
Delichon urbicum
Sikreste kendetegn
Kridhvid overgump, ses tydeligt bagfra
Mindre og mere kompakt end landsvalen. Rent hvid på hele undersiden helt op til hagen, blåsort på oversiden - og med en lysende hvid firkant på overgumpen lige over halen. Halen er kløftet, men uden spyd. Selv hvide fjerklædte ben, hvilket ingen anden dansk svale har.
Rede
Lukket mudderkugle med et lille indflyvningshul, klinet fast udvendigt under tagudhæng, altankanter og broer. Yngler i kolonier, ofte 5-20 reder på samme husgavl.
Stemme
Et tørt, snurrende prrit-prrit, der lyder som en lille skralde.
Digesvale
Riparia riparia
Sikreste kendetegn
Brunt brystbånd tværs over hvid underside
Danmarks mindste svale og den eneste jordbrune. Ingen blåsort glans, kun mat gråbrun overside. Undersiden er hvid med et tydeligt brunt bånd tværs over brystet. Halen er kun svagt kløftet, og flugten er flagrende og urolig sammenlignet med de andre.
Rede
Graver selv en 50-100 cm dyb gang ind i lodrette sand- og grusskrænter ved kyster, åer og i råstofgrave. Yngler i tætte kolonier med hundredvis af huller i samme brink.
Stemme
En tør, raspende snurren, næsten som en fingernegl ført hen over en kam.
Mursejler
Apus apus
Sikreste kendetegn
Helt sodbrun, stive segl-vinger, aldrig på ledninger
Ikke en svale overhovedet. Mursejleren er nærmere beslægtet med kolibrier og hører til en helt anden orden. Den er ensfarvet sodbrun og virker sort mod himlen, med en lille lys strubeplet man sjældent ser. Vingerne er lange, stive og bue-formede som to segl, halen kort og kløftet. Benene er så korte, at fuglen ikke kan sidde på en ledning eller lette fra jorden.
Rede
Hulrum under tagsten, bag vindskeder og i murhuller på ældre bygninger, gerne højt oppe. Reden er nærmest ingenting: lidt fjer og strå fanget i luften og limet sammen med spyt.
Stemme
Skingre, langtrukne srriii-skrig fra flokke, der jager hinanden rundt om husene på lune juniaftener.
Hurtigtesten i felten
Du har sjældent mere end et par sekunder. Stil spørgsmålene i denne rækkefølge, så er du fremme ved arten inden fuglen er væk bag taget.
Sidder den på en ledning?
Så er det en svale. Mursejleren har så korte ben, at den ikke kan sidde på en ledning eller på jorden - den lander kun ved reden.
Er den helt mørk under kroppen?
Så er det en mursejler. Alle tre svaler har lys underside; mursejleren er ensfarvet sodbrun over det hele.
Ser du en hvid firkant lige over halen?
Så er det en bysvale. Den hvide overgump er det eneste kendetegn, du behøver, og den ses tydeligt når fuglen flyver fra dig.
Har den lange trådtynde haletråde?
Så er det en landsvale. Kombineret med den rustrøde strube er der ingen tvivl.
Er den lille, brun og med et bånd over brystet?
Så er det en digesvale. Kig efter en sandskrænt eller en råstofgrav i nærheden.
Ankomst og afrejse
Digesvale
Ankomst
Sidst i marts - april
Afrejse
August - begyndelsen af september
Den første svale om foråret er oftest en digesvale over en sø, ikke en landsvale over en stald.
Landsvale
Ankomst
April
Afrejse
September - begyndelsen af oktober
Samles i store flokke på ledninger og i tagrør inden trækket til Sydafrika. En enkelt landsvale i april gør stadig ingen sommer - de første er ofte hanner, der ankommer uger før hunnerne.
Bysvale
Ankomst
Sidst i april - maj
Afrejse
September - oktober
Kommer sidst af svalerne og bliver længst. Anden og tredje kuld kan stadig ligge i rederne i september.
Mursejler
Ankomst
Omkring 1.-10. maj
Afrejse
Sidste halvdel af juli - begyndelsen af august
Ekstremt præcis i sin kalender. Mursejleren er kun i Danmark cirka ti uger, og når skrigene forsvinder fra taget i slutningen af juli, er sommeren reelt slut for den.
Alle fire arter overvintrer i Afrika syd for Sahara, og de tilbagelægger hver vej flere tusinde kilometer. Se de øvrige arters ruter og tidspunkter i guiden til trækfugle.
Reder, regler og renovering
Rederne er beskyttede
Svaler og mursejlere er fredede i Danmark, og det er ikke tilladt at fjerne eller ødelægge reder, der er i brug. Yngletiden strækker sig fra maj til august, og bysvalen kan have unger i reden helt ind i september. Skal facaden males, taget lægges om eller huset efterisoleres, skal arbejdet planlægges uden for den periode. Er du i tvivl om, hvad der gælder for din konkrete bygning, så spørg kommunens naturafdeling, inden stilladset går op.
Erstat det du lukker
Mursejlerne vender tilbage til nøjagtig det samme hul år efter år, ofte i mere end ti år. Bliver hullet lukket under en renovering, kredser fuglene forgæves om huset i dagevis og opgiver ynglesæsonen. Byg derfor redesten ind i gavlen eller monter kasser samme sted, som de gamle hulrum sad. Det er billigt, det ses ikke udefra, og det er den enkeltforanstaltning der virker bedst for arten.
Hvorfor de går tilbage
Tre ting trækker samtidig ned. Bygningerne bliver tætte, så både mursejler og bysvale mister redesteder. Husdyrene forsvinder fra de åbne stalde, som landsvalen er afhængig af. Og mængden af flyvende insekter er faldet markant i landskabet, hvilket rammer alle fire arter direkte, fordi de ikke har nogen alternativ føde. Tørre forår gør det sværere at finde mudder til rederne, og forholdene i Sahel-området, hvor fuglene passerer på trækket, spiller også ind.
Fem ting du kan gøre
Læg en mudderpøl ud i maj
Både landsvale og bysvale bygger reden af små mudderkugler, og i et tørt forår kan de simpelthen ikke finde materialet. Grav et lavt hul et solåbent sted, fyld det med lerholdig jord og hold det fugtigt fra midten af maj til slutningen af juni. En vandhane, der drypper på et bart lerhjørne, gør samme nytte.
Lad stalddøren stå åben
Landsvalen yngler indendørs. Når stalde bliver lukkede haller, og carporte får porte, forsvinder arten fra ejendommen på få år. Et permanent åbentstående vindue, en fjernet rude eller et 10 x 15 cm hul over døren er nok. Sæt en hylde 20 cm under loftet, hvor reden kan hvile.
Sæt kunstige reder op til bysvalen
Færdige bysvalereder i træbeton monteres direkte under tagudhænget, mindst 2 meter over jorden og gerne i grupper på tre eller flere, fordi arten er kolonifugl. Vender de mod nord eller øst, undgår du at ungerne koger i eftermiddagssolen. Generer afføringen, så skru et smalt bræt op 50-60 cm under rederne.
Byg mursejleren ind i muren
Efterisolering, undertag og tætte tagrender har lukket næsten alle de hulrum, mursejleren ynglede i. Løsningen er redesten eller kasser indbygget i gavlen, mindst 5 meter over jorden og med helt fri anflyvning - fuglen dykker ind i hullet i fuld fart og kan ikke bremse foran en hæk eller et træ. Skal du lægge nyt tag, så planlæg det uden for maj-juli.
Skaf insekter, ikke foder
Svaler og mursejlere lever udelukkende af flyvende insekter og kan ikke fodres. Det, der virker, er en have der producerer insekter: et hjørne med højt græs, blomstrende hegn, en åben vandflade og ingen insektmidler. Heste og kreaturer på folden er den enkeltfaktor, der giver flest landsvaler.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på en svale og en mursejler?
Mursejleren er ikke en svale. Den hører til en helt anden orden og er nærmere beslægtet med kolibrier. I felten kender du den på den ensfarvet sodbrune fjerdragt, de lange stive seglvinger og på at den aldrig sidder på en ledning. Svalerne har alle lys underside og hviler gerne på ledninger, tagrygge og hegnstråde.
Hvornår kommer svalerne til Danmark?
Digesvalen først, sidst i marts eller april. Landsvalen i april, bysvalen sidst i april og ind i maj, og mursejleren meget præcist omkring den 1.-10. maj. Rækkefølgen er den samme hvert år, mens de eksakte datoer svinger et par uger med vinden og temperaturen over Europa.
Må man fjerne en svalerede?
Nej, ikke mens den er i brug. Fuglene er fredede, og rederne er beskyttede i yngletiden fra maj til august. Skal bygningen renoveres, planlægges arbejdet uden for den periode, og de redesteder der lukkes, bør erstattes med kunstige reder eller indbyggede redesten samme sted.
Hvorfor flyver svalerne lavt før regn?
Varslet holder faktisk et stykke ad vejen. Ved lavtryk og høj luftfugtighed holder mange småinsekter sig tættere på jorden, og svalerne følger føden derned. I varmt, tørt højtryksvejr stiger insekterne til vejrs, og fuglene jager tilsvarende højt oppe. Du aflæser altså insekterne, ikke vejret direkte.
Sover mursejlere i luften?
Ja. Uden for yngletiden lander mursejleren stort set aldrig, og sporingsstudier har dokumenteret unge fugle på vingerne i op mod ti måneder i træk. Den sover i korte perioder, mens den glider rundt i flere kilometers højde, og den både æder, drikker og parrer sig i luften. Derfor kan den heller ikke lette igen, hvis den ender på jorden.
Jeg har fundet en mursejler på jorden - hvad gør jeg?
En voksen mursejler på jorden er i knibe, fordi de korte ben ikke giver plads til vingeslaget. Er fuglen uskadt og fuldt fjerklædt, kan du lægge den på en flad, åben hånd i skulderhøjde ude i det fri og lade den selv lette. Virker det ikke, eller er fuglen en dunet unge, så kontakt en vildtplejestation frem for at fodre den - mursejlere kan ikke ernæres på almindeligt fugle- eller kattefoder.
Relaterede sider
Kilder og yderligere læsning
- DOFbasen - artsoversigt - Dansk Ornitologisk Forenings database med ankomstdatoer og bestandsudvikling for landsvale, bysvale, digesvale og mursejler.
- Dansk Ornitologisk Forening - fakta om fugle - Artsbeskrivelser og vejledning i opsætning af kunstige svalereder og mursejlerkasser.
- Miljøstyrelsens artsleksikon - Fredningsstatus og reglerne for bygningsarbejde ved besatte reder.
- Trækfugle - Hvorfor og hvordan de danske sommerfugle trækker til Afrika.
- Fuglekasser - Mål og ophængning for havens hulrugere.