Natugle med sorte øjne siddende i et træ
Artsgruppe · Natjægere

Ugler i Danmark

Syv arter, hvoraf du sandsynligvis kun nogensinde hører den ene. Lær at skelne natuglens tuden fra sløruglens skrig, og find ud af hvor de sidder om dagen.

Foto: Andreas Trepte (CC BY-SA 2.5) / Wikimedia Commons

De fleste danskere har hørt en ugle, men aldrig set en. Det er ikke tilfældigt. Ugler er bygget til at være usynlige, og deres vigtigste kendetegn er ikke fjerdragten, men lyden - både den de laver, og den de undgår at lave. Vil du finde dem, skal du derfor bruge ørerne først og kikkerten bagefter.

Danmark har syv uglearter med tilknytning til landet, men de er meget ulige fordelt. Natuglen sidder i næsten enhver landsby med gamle træer, mens kirkeuglen er nede på en håndfuld par i Nordjylland og kan nå at forsvinde helt inden for få år. Nedenfor får du hver art med feltkendetegn, stemme og levested - og derefter det praktiske: hvordan du finder dem, hvad gylp fortæller dig, og hvilke kasser der reelt virker.

Danmarks syv uglearter

Natugle

Almindelig ynglefugl

Strix aluco

Kompakt, gråbrun ugle med stort rundt hoved uden fjertotter og helt sorte øjne. Omkring 38 cm lang med et vingefang på cirka en meter. Findes i to farvevarianter, en grå og en rustrød, hvor den grå er den hyppigste herhjemme.

Løvskov, kirkegårde, parker og gamle haver med hule træer. Natuglen er standfugl og bliver i samme territorium hele livet, ofte kun få hundrede meter fra hvor den selv blev udruget.

Stemme

Hannens vibrerende, langtrukne huuu - hu-hu-huhuhuuu. Hunnen svarer med et skarpt, næsten skingert ke-wick. De to lyde efter hinanden er selve lydbilledet af en dansk vinternat.

Bedste tidspunkt: Mest lydaktiv fra oktober til marts, med et tydeligt maksimum i februar.

Slørugle

Fåtallig, men i fremgang

Tyto alba

Umiskendelig med sin hjerteformede, kridhvide ansigtsskive og de små mørke øjne. Oversiden er gyldenbrun med fint gråt drys, undersiden næsten hvid. I lygteskær ligner den et spøgelse, og deraf kommer de gamle folkenavne.

Åbent landbrugsland i Jylland, hvor den yngler i lader, siloer og kirketårne. Jager langs grøftekanter, markskel og vejrabatter, hvor markmusene lever.

Stemme

Slørugler tuder ikke. De udstøder et hæst, skrattende skrig, der lyder som stof der flænges. Ungerne hvæser og snorker fra reden.

Bedste tidspunkt: Kan yngle næsten året rundt i musegode år, men typisk april-juli.

Skovhornugle

Almindelig ynglefugl

Asio otus

Slank ugle med lange fjertotter på hovedet og brændende orangegule øjne. Fjertotterne er ikke ører, men signalfjer den rejser når den er urolig. Fladtrykt og lodret som en stump gren når den skjuler sig om dagen.

Bygger ikke selv rede, men overtager gamle krage- og skaderede i granhegn, læplantninger og småskove ud mod åbent land. Om vinteren samles den i fælles dagrastepladser, ofte i grantræer midt i villakvarterer og på kirkegårde.

Stemme

Hannens sang er et dæmpet, dybt hoo gentaget hvert par sekunder, let at overhøre. Til gengæld er ungernes tiggekald i juni og juli umuligt at tage fejl af: en klynkende, knirkende lyd som en havelåge der trænger til olie.

Bedste tidspunkt: Ungernes tiggekald i juni-juli er den sikreste måde at finde arten på.

Mosehornugle

Meget fåtallig ynglefugl

Asio flammeus

Lys, gulbrun ugle med gnistrende gule øjne i mørke øjenfelter og kun ganske korte fjertotter. Vingerne er lange og smalle med en tydelig lys plet på håndsvingfjerene, som ses tydeligt ovenfra i flugten.

Strandenge, moser, klitheder og udyrkede marker. Yngler på jorden og er derfor helt afhængig af uforstyrrede, fugtige arealer uden ræv og landbrugsdrift.

Stemme

Ret tavs. Hannen udstøder en serie dumpe bu-bu-bu under sit spilflugtsnummer højt over ynglepladsen, hvor han klasker vingerne sammen under kroppen.

Bedste tidspunkt: Ses lettest om vinteren ved kysterne, hvor nordiske fugle overvintrer.

Stor hornugle

Fåtallig ynglefugl i Sønderjylland

Bubo bubo

Europas største ugle med et vingefang på op mod 1,8 meter og glødende orange øjne. Kraftig, tøndeformet krop og markante fjertotter. Kan tage bytte helt op til en hare eller en anden ugle.

Genindvandrede til Sønderjylland i 1980erne fra den tyske bestand og yngler blandt andet på klippevægge i grusgrave og i gamle rovfuglereder.

Stemme

Et dybt, tostavelses U-hu, der bærer flere kilometer i stille vejr og lyder påfaldende blødt for så stor en fugl.

Bedste tidspunkt: Kalder mest februar-marts, hvor parret markerer ynglepladsen.

Kirkeugle

Kritisk truet

Athene noctua

Danmarks mindste ynglende ugle, kun på størrelse med en solsort, med fladt hoved, hvide øjenbryn og et strengt, nærmest vredt udtryk. Sidder ofte helt åbent på hegnspæle og tagryg og vipper med kroppen når den er urolig.

Gamle landbrug i Himmerland og Nordjylland med kreaturgræsning, åbne stalde og insektrige overdrev. Bestanden er faldet til en håndfuld par, fordi det landbrugslandskab arten lever af, er forsvundet.

Stemme

Et opadstigende, klagende kuiiiv, der gentages i lange serier ved skumring.

Bedste tidspunkt: Aktiv både i skumringen og i dagslys, i modsætning til de fleste andre ugler.

Perleugle

Sjælden ynglefugl

Aegolius funereus

Lille, storhovedet nordisk ugle med hvide perleprikker på oversiden og et højt, hvidt indrammet ansigt der giver den et permanent forbavset udtryk. Gule øjne.

Ældre nåleplantager, især i Nordjylland. Yngler i gamle sortspættehuller, og bestanden hænger derfor direkte sammen med, om der får lov at stå gamle træer med spættehuller.

Stemme

En hurtig, hoppende serie af bløde po-po-po-po-po, der lyder som en person der puster i en flaskehals.

Bedste tidspunkt: Synger i marts-april, ofte kun i timerne omkring midnat.

Dertil kommer gæsterne. Sneuglen dukker op med mange års mellemrum, når lemmingbestanden svigter i Arktis, og høgeuglen optræder i invasionsår fra Skandinavien. Begge er begivenheder, ikke noget du planlægger en tur efter.

Fire ting der gør en ugle til en ugle

1

Den lydløse flugt

Forkanten af uglens yderste svingfjer er forsynet med små kamlignende takker, der bryder luftstrømmen op i mikroturbulens i stedet for den susen, andre fugles vinger laver. Overfladen af fjerene er dækket af et blødt, fløjlsagtigt lag, der sluger den resterende lyd. Resultatet er, at musen ikke hører noget, og at uglen selv kan høre sit bytte gennem hele angrebet.

2

Ører i to højder

Hos flere arter, tydeligst hos slørugle og perleugle, sidder den ene øreåbning lavere i kraniet end den anden. Lyden rammer derfor de to ører med en forskydning på brøkdele af et millisekund, og hjernen omsætter forskellen til både retning og højde. En slørugle kan lokalisere en markmus under sneen i fuldstændigt mørke alene på lyden af den.

3

Ansigtet som parabol

Ansigtsskiven af stive fjer virker som en parabolantenne, der samler lyd og kaster den ind mod øreåbningerne. Uglen kan justere fjerene i skiven og dermed finindstille sin hørelse, omtrent som når du sætter en hånd bag øret.

4

Hovedet der drejer 270 grader

Uglens øjne er rørformede og sidder fastvokset i kraniet. Den kan ikke rulle med øjnene, og må i stedet dreje hele hovedet. Fjorten halshvirvler mod menneskets syv, kombineret med et system af udvidede blodkar, gør at den kan dreje hovedet omkring 270 grader uden at afklemme blodforsyningen til hjernen.

Sådan finder du ugler

Gå ud i februar, ikke i juli

Natuglerne markerer territorium fra oktober og topper i februar, mens løvet endnu ikke skjuler lyden. Den første time efter solnedgang og den sidste før daggry giver flest kald. Stille, mildt og skyet vejr er bedre end frostklar stjernehimmel med vind.

Se efter gylp under træerne

Ugler sluger byttet helt og gylper knogler, hår og fjer op som grå, aflange boller et par gange i døgnet. Finder du en samling gylp og hvide klatter under et gammelt løvtræ, i en lade eller under et grantræ, står du under en fast dagrasteplads. Pil en tør gylpbolle fra hinanden, og du kan bestemme kæberne af mus og spidsmus.

Følg småfuglenes larm

Finder mejser, bogfinker og gærdesmutter en sovende ugle om dagen, samles de omkring den og hakker løs med kraftige advarselskald. Den slags pludselig opstandelse i en tæt gran er en af de sikreste veje til at se en skovhornugle eller natugle i fuldt dagslys.

Kig i granerne i villakvarteret

Skovhornugler overvintrer i fælles rastepladser og vælger ofte tætte grantræer og thujahække i byer og på kirkegårde, hvor rævene ikke kommer. Fra december til februar kan der sidde 5-20 fugle i det samme lille træ, trykket tæt op ad stammen.

Lad være med at afspille kald

Afspilning af uglekald lokker fuglen ud i en territoriekamp mod en modstander, der ikke findes. Det koster energi i den hårdeste tid af året og kan i yngletiden få et par til at forlade reden. Lyt i stedet, og brug tiden.

Udstyr: Ugler findes med ørerne, men bestemmes med øjnene. En lyssvag kikkert er ubrugelig i skumring - se hvad du skal kigge efter i guiden til valg af fuglekikkert. Undgå kraftige lygter rettet mod fuglen; et rødt frontlys generer den langt mindre.

Uglekasser - mål og placering

Gamle hule træer og åbne landbrugsbygninger forsvinder, og det er den enkeltfaktor der begrænser flest ugler herhjemme. En rigtigt placeret kasse virker derfor overraskende ofte - men målene skal passe til arten, og en kasse til natugle er ubrugelig til slørugle.

Natugle

Bundmål ca. 25 x 25 cm, højde 60-70 cm, indgangshul 13 cm

Ophænges 4-6 meter oppe i et ældre løvtræ i skovbryn, park eller stor have. Vend hullet væk fra den fremherskende vestenvind, og hæld kassen en anelse fremad så regnen løber af.

Slørugle

Bundmål ca. 40 x 50 cm, højde 40-50 cm, indgangshul 13-15 cm

Monteres indvendigt i en lade, et kirketårn eller en silo med et udflyvningshul til det fri, 3-5 meter over gulvet. Slørugler vælger næsten altid en bygning frem for en frithængende kasse.

Skovhornugle

Fladbundet kurv, ca. 40 cm i diameter

Skovhornuglen bruger ikke lukkede kasser. Fastgør i stedet en flettet kurv eller en trådkurv foret med kviste 4-6 meter oppe i et grantræ, som erstatning for de gamle kragereder arten er afhængig af.

Perleugle

Bundmål ca. 20 x 20 cm, højde 40 cm, indgangshul 8 cm

Sættes op i ældre nåleskov 4-5 meter oppe. Kassen efterligner et gammelt sortspættehul og skal have et lag træflis i bunden.

Uglekasser skal renses en gang om året, helst i september-oktober, hvor ynglesæsonen er slut og vinterens beboere endnu ikke er flyttet ind. Brug ikke imprægneret træ, og bor et par dræningshuller i bunden. De samme principper som for de mindre arter er beskrevet i guiden til fuglekasser.

Fredning og hensyn i yngletiden

Alle ugler er fredede

Ingen dansk ugle må jages, fanges eller slås ihjel, og reder med æg eller unger må ikke ødelægges. Mosehornugle og stor hornugle står desuden på bilag I i EU-fuglebeskyttelsesdirektivet, hvilket forpligter Danmark til at beskytte selve levestederne og ikke kun fuglene. Finder du en ugle i et byggeri, du skal renovere, så kontakt kommunen eller den lokale DOF-afdeling frem for at handle på egen hånd.

Hold afstand til reden

Natugler forsvarer reden aggressivt i april og maj og kan gå til angreb mod hovedet på folk, der kommer for tæt på uden at vide det. Det er fuglens eneste forsvar mod noget, der er tusind gange større end den selv. Går du fast forbi et redetræ, så vælg en anden rute nogle uger, eller bær hat.

En ugleunge på jorden er sjældent forladt

Natugleunger forlader reden inden de kan flyve og klatrer rundt i grenene i dagevis, mens forældrene fodrer dem. En dunet unge på skovbunden skal derfor som hovedregel ikke samles op. Sæt den om nødvendigt op på en gren uden for kattens rækkevidde, og gå væk. Kun hvis fuglen er tydeligt tilskadekommen, skal du kontakte en vildtplejestation.

Ofte stillede spørgsmål om ugler

Hvor mange uglearter findes der i Danmark?

Fem arter yngler regelmæssigt: natugle, slørugle, skovhornugle, mosehornugle og stor hornugle. Kirkeugle og perleugle yngler kun med ganske få par og er begge i risiko for at forsvinde. Sneugle og høgeugle optræder som uregelmæssige gæster fra nord.

Hvornår på året tuder ugler mest?

Natuglen kalder fra oktober og topper i februar, hvor parrene fastlægger territorier inden æglægningen. Det er også den tid, hvor bladene ikke dæmper lyden. Om sommeren er uglerne langt mere tavse - undtagen skovhornugleungerne, hvis knirkende tiggekald fylder juni- og juliaftener.

Hvad er forskellen på natugle og skovhornugle?

Natuglen har et rundt hoved uden fjertotter og helt sorte øjne. Skovhornuglen er slankere, har lange fjertotter og brændende orangegule øjne. Lyden adskiller dem endnu tydeligere: natuglen tuder langtrukket og vibrerende, mens skovhornuglens sang er et dæmpet, monotont hoo, der let overhøres.

Hvad er gylp, og hvad kan man bruge det til?

Ugler sluger byttet helt og gylper de ufordøjelige dele - knogler, hår og fjer - op igen som en fast, grå bolle. En tør gylpbolle kan pilles fra hinanden med en pincet, og kæbebenene afslører præcis hvilke mus og spidsmus uglen har spist. Samtidig fortæller et bunkefund under et træ, at der er en fast dagrasteplads lige over dit hoved.

Er ugler farlige for mennesker eller husdyr?

Nej. Den eneste reelle risiko er en natugle, der forsvarer reden i april-maj og kan slå ud efter folk, der passerer tæt forbi. Hverken katte eller hunde er bytte for danske ugler. Stor hornugle kan tage en hare, men den findes kun i Sønderjylland og lever langt fra bebyggelse.

Relaterede sider

Kilder og yderligere læsning